Friluftstur til Stevninghus

Fredag den 29. april tog klassen (eller det meste af den i hvert fald) på friluftstur til Stevninghus (spejdercenter nær Aabenraa). Her havde hver enkelt tilmeldt sig 3-4 aktiviteter som man skulle deltage i. Mine valg faldt på blandt andet bål og snitte-aktiviteter. 

Turen var med overnatning og her stod en spejderhytte til vores rådighed, og de lidt mere modige kunne vælge et shelter. Jeg tog mellemvejen og slog mit lille telt op på plænen. 

Turen bød på mange oplevelser, gode som "mindre gode", men alt i alt var turen rigtig god, og gav mig ny viden med hjem som jeg en dag vil kunne anvende i praksis.

Herunder er en billede-serie jeg tog af mine med-studerende (hovedsageligt studiegruppen med Kenneth og Anja) fra turen til Stevninghus.

Kenneth hugger småbrænde til bålet.

Pagode-bål.

Pyramide-bål.

Klar til snitteaktivitet.

Lad gløderne klare arbejdet.

Færdig "kano" til Bastians smølfer :)

Nogle fra holdet laver dej til fladbrød.

Der laves mad ved bålstedet.

Kenneth snitter en grydeske.

Anja snitter en "kølle" ? ;)

Kenneths færdige resultat, kan godt se han er gl. snedker.

Frikadeller med alt godt fra naturen.

Bagte kartofler i saltdej, virkelig lækre.

Mikkel i gang med frikadellerne.

Den endelige menu ala Stevningsshus.

Kenneths feminine side :p

Aftenen sluttede med skumfiduser.

Netperiode opg. 1 - skriftlig del (dyr)

Blåmejse (parus caeruleus), længde 11,5 cm, vingefang 17-20 cm, vægt 10 g, alder 2-3 år, lever i små flokke, både trækfugl og standfugl, yngletid maj-juni, 2 kuld, 7-16 æg, rugetid 14 dage (hunnen), føde insekter (mest larver), lever i løvskove og haver, parker, hegn, udbredelse Danmark og det meste af Europa.

Guldfisk (carassius auratus), karpefamilien, længde op til 59 cm, vægt op til 3 kg, kan overvintre på 90 cm dybt vand.

Solsort (turdus merula), længde 25 cm, vingefang 34-38 cm, vægt 80-100 g, alder 5-10 år, lever i familiegrupper, både trækfugl og standfugl, yngletid marts-august, 2-3 kuld, 3-5 æg, rugetid 13 dage (hunnen), føde smådyr (mest regnorme), lever i skove og haver, parker, hegn, udbredelse næsten hele Europa.

Ringdue (columba palumbus), længde 43 cm, vingefang 77 cm, 2-3 kuld, rugetid 17 dage, lever hvor åbent terræn veksler med skove, udbredelse Danmark og det meste af Europa, det nordlige Afrika og sydvestlige Asien.

Skovspurv (passer montanus), længde 14,5 cm, lever i skovbryn og større haver og parker, udbredelse Europa og Asien.

Humlebi/Bombasse (bombus), slægt årevingede insekter, mest almindelig art i Danmark er agerhumlen (bombus pascuorum).

Regnorm (lumbricidae), familie ledorme, regnorme har ingen egentlige øjne, men kan skelne mellem lys og mørke, de ånder gennem huden, gør god gavn i det de forbedrer jordens kvalitet.

Havesnegl (cepaea hortensis), skalbærende snegle er hovedsageligt planteædere, bevæger sig vha. en hel masse små bølger ned langs foden, foden er fuld af slimkirtler, som hele tiden udskiller slim, slimen beskytter sneglen og den klæber så sneglen kan kravle på lodrette overflader, i munden findes en radula – en rapsetunge – som er besat med mange små kalktænder. 

Netperiode opg. 2

Aktivitet 1: snobrød over bål

SMTTE MODEL

Hvilken betydning har det for børnehavebarnet (i aktivitetens øjemed min dreng Bastian og min bonusdatter Gry) at jeg som pædagog (i aktivitetens øjemed som far) arbejder med sansestimulering og hvordan kan dette gøres igennem arbejde med bål aktiviteter?

SAMMENHÆNG

• Lov om læreplaner (indført i 2004) – natur og naturfænomener og krop og bevægelse.
• 2 børn i alderen 4 til 6 år, blandet køn.
• Børnene har været tilstede ved bål før og ved hvordan man begår sig.
• Jeg selv som tovholder på aktiviteten, hvor jeg gør brug af den viden jeg har tilegnet mig på modul 11 ”natur, miljø og udeliv”.
• Lokation er min biotop med bålplads.

MÅL

• At stimulere Bastian og Grys sanser igennem de oplevelser de har med bålet.
• At vise Bastian og Gry at bålet ikke blot er en vej til mad, men at selve bålet også indeholder mange oplevelser.

TILTAG

• Starte bål med Bastian og Gry, se, røre årene i træet, mærke tyngden.
• Lave en historie omkring bålopbygning.
• Sidde med Bastian og Gry omkring bålet og via bl.a. kropssprog skabe en rolig stemning der giver mulighed for det enkelte barn til at fordybe sig.
• Brænde bål af.

TEGN

• Bastian og Gry taler om sanseoplevelserne de har/har haft.
• De genkender lyde, lugte mm.
• At bålet i sig selv bliver interessant for Bastian og Gry.

EVALUERING

• Undervejs tages der billeder. Dette bruges til dokumentation.
• Der tales i studiegruppen om de oplevelser den enkelte havde under projektet, samt evt. reaktioner fra børnene.
• Sammenhæng, mål, tiltag og tegn sammenholdes, lykkedes det vi ville?

Bastian laver snobrøds-dej.

Bastian føler på brænde, ser efter årer og mærker tyngde.

Små pinde og tørre kviste som opstart til bålet.

Bålet opbygges og ilden tager fat.

Pinde til snobrød er blevet snittet.

Gry vikler dej om sin pind.

Der "bages" og jeg spiller lejrbål sange :)

De færdige brød.

Klar til at spise.

Fransk hotdog i snobrød, mums.

Aktivitet 2: kartoffelfælde

SMTTE MODEL

SAMMENHÆNG

Når børn tænker på insekter og andet "krible-krable kravl" forbinder de dem ofte med irriterende og farlige dyr som f.eks. kan stikke eller lande på deres madpakker, og det er jo træls synes de. Ideen med kartoffelfælden var for mig at gøre Bastian og Gry opmærksomme på det mangfoldige dyreliv i min biotop, såvel som i skovbunden når de var på tur. Jeg vil forsøge at skabe interesse for og give dem viden om dyrenes kredsløb og sammenhæng i naturen.

MÅL

Bastian og Gry skal:

• Blive dus med smådyrs adfærd.
• Blive opmærksomme på hvad der rør sig i jordbunden.
• Få kendskab til hvad dyrene gør af nytte i naturen.
• Få begyndende viden omkring indkategorisering af insekter og smådyr.

TILTAG

• Der laves kartoffelfælder, 2 stk.
• De sættes ud på biotopen i henholdsvis "åbent" og "pakket" område.
• Løbende tjek af fælder dagene efter, og finder vi dyr indkategoriserer vi dem vha. bøger.
• Vi tæller ben, ser på farver og kigger på dyrenes adfærd. 

TEGN

• Bastian og Gry begynder at stille spørgsmål.
• Bastian og Gry begynder at dele deres viden med hinanden.
• Bastian og Gry leger evt. selv de er smådyr, eller ønsker at tegne dem.
• Bastian og Gry begynder evt. selv at gå på jagt efter flere og nye dyr.

EVALUERING

• På tegn.

Gry og jeg er klar til projekt "kartoffel-fælde".

Gry udhuler sin kartoffel.

Maria hjælper med fælden.

Færdig fælde.

Nu er vi klar til at sætte fælderne ud i min biotop.

Fælderne graves halvt ned.

Fælderne er nu klar til kryb og kravl.

fortsættes...

Aktivitet 3: bue og pil

SMTTE MODEL

Udflugt ud til en flink dame (Helle) og klippe hasselgrene ned.

Grenene udvælges og klargøres.

Arbejdsgangen.

Den færdige bue :) Vi laver en ekstra samt pile i bambus.

Netperiode opg. 1 - skriftlig del (planter)

Dansk artsnavn: Russisk Skilla

Latinsk artsnavn: Scilla siberica

Kort beskrivelse: Russisk Skilla er en forårsblomstrende løgplante med 2-3 rendeformede, grundstilede blade og en lille klase af nikkende, stjerneformede blomster. Blomsterstanden er støttet af et lille skælformet blad. Bolsteret består af seks frie blå blomsterblade, hver med en mørkeblå midtstribe. Støvknapperne er også blå. Frugten er en kugleformet kapel.

Kilde: Danmarks Flora

Dansk artsnavn: Påskelilje (dværg)

Latinsk artsnavn: Narcissus asturiensis

Kort beskrivelse: Påskelilje er en staude som overvintrer ved hjælp af et løg. Hele planten er stærkt giftig, og saften hudirriterende. Den har smalle blade og et blomsterskaft med en enkelt, gul blomst, der er omgivet af et hindeagtigt hylsterblad.

Kilde: Wikipedia, Den Store Danske

Dansk artsnavn: Rabarber

Latinsk artsnavn: Rheum

Kort beskrivelse: Rabarber er en slægt af kraftige stauder af skedeknæfamilien med ca. 40 arter, som er udbredt i Kina, Tibet og Centralasien. Har kort jordstængel og stor, håndnervede blade med en tyk, sprød bladstilk samt små, grønligt-hvide til røde blomster, der sidder i en rigt grenet top på en høj stængel. Stilkene anvendes som køkkenurt til grød, kompot m.v. De indeholder bl.a. citronsyre, oxalsyre og æblesyre.

Kilde: Wikipedia

Dansk artsnavn: Pære, alm. (træ)

Latinsk artsnavn: Pyrus (communis)

Kort beskrivelse: Slægten pære (pyrus) består af løvfældende, ofte tornede træer eller store buske. Bladene er enkle med savtakket eller tandet rand. Blomsterne sidder i halvskærme på korte dværgskud. Frugten er rund-pæreformet og indeholder stenceller i frugtkødet. Slægten er udbredt fra Syd- og Sydøsteuropa over Lilleasien, Kaukasus og Alborz til Himalaya, Kina og Østasien.

Kilde: Wikipedia

  

Dansk artsnavn: Engblomme

Latinsk artsnavn: Trollius europaeus

Kort beskrivelse: Engblomme har langstilkede, håndfligede blade og en opret, ugrenet stængel med en enlig, kuglerund, gul blomst. De 10-15 runde sammentrængte blosterblade er i virkeligheden bægerblade, hvorimod kronbladene er udformede som linieformede honningblade inde i blomsten. Blomsten har en svag duft. Frugten er flerfoldsfrugt bestående af rynkede, krøllede bælgkapsler.

Kilde: Danmarks Flora

Dansk artsnavn: Gemserod

Latinsk artsnavn: Doronicum

Kort beskrivelse: Slægt af kurvblomster med ca. 40 arter i tempererede egne af Europa og Asien samt Nordafrika. Flere arter anvendes som forårsblomstrende stauder; mest almindelig er Doronicum orientale fra SØ-Europa og Vestasien, som er en lav rosenplante med hjerteformede blade og lysende gule blomsterkurve.

Kilde: Den Store Danske

Dansk artsnavn: Nyserod (julerose)

Latinsk artsnavn: Helleborus

Kort beskrivelse: Nyserod er en stor slægt med flere end 500 arter, som er udbredt i Europa og Lilleasien fra Wales, Spanien, Portugal, østpå gennem Middelhavsområdet og Centraleuropa til Rumænien og Ukraine, og langs Tyrkiets sortehavskyst (de Pontiske bjerge) til Kaukasus. Den største koncentration af arter findes i Balkanområdet.

Kilde: Wikipedia

Dansk artsnavn: Pagodebusk

Latinsk artsnavn: Enkianthus campanulatus

Kort beskrivelse: Pagodebusk er en lille, løvfældende busk med en slank og opret vækst. Hovedgrene er stift oprette, mens sidegrenene er kransstillede og næsten vandrette. Bladene er elliptiske med fint savtakket rand. Hver tak ender i en fin tråd. Bladene er friskt grønne og stift hårede på begge sider. Høstfrugten er gul til ildrød. Blomstringen sker lige i løvspringet i maj. Blomsterne sidder i halvskærme fra bladhjørnerne. De enkelte blomster er klokkeformede og gullige med røde aftegninger. Frugterne ses sjældent i Danmark.

Kilde: Wikipedia

  

Dansk artsnavn: Rødtjørn

Latinsk artsnavn: Crataegus laevigata paulii

Kort beskrivelse: Mellemhøjt, løvfældende træ eller busk, som bliver 4 til 6 meter højt og 2 til 3 meter bredt. Blomstrer i maj-juni måned. Små mørkrøde blomster. Rødtjørn er middeltvoksende opret, hårdtført træ som har mørkgrønne lappede blade som om efteråret bliver bronzefarvede.

Kilde: kan-lir.dk (haveportal)

Dansk artsnavn: Hvid anemone

Latinsk artsnavn: Anemone nemorosa

Kort beskrivelse: Hvid anemone er en meget karakteristisk forårsblomst i løvskove, hvor den danner hvide tæpper i underskoven før løvspring. Både de grundstilede og svøbbladene er håndsnitdelte. Blosterbladene er hvide, ofte med et rødligt eller violet skær. Frugten er en flerfoldsfrugt bestående at et hoved af nødder.

Kilde: Danmarks Flora

Det er et HELVEDE og lave layout på bloggen, det hele hopper og springer rundt. Derfor er denne beskrivende del for mine 10 planter på min biotop lavet for sig selv, indtil jeg evt. bliver klogere.

Plantehold

Indkøb:

Jeg indkøber 12 spire-bakker og 10 poser med frø af blandet karakter/art. Jeg indkøber ligeledes så og priklemuld.

Frø til mit planteholdprojekt.

Forberedelse:

Jeg forbereder nogle (meget) hjemmelavede kasser/rammer til mine spire-bakker hvor jeg planlægger at afdække med klar plast for at opnå en drivhuseffekt til når mine planter skal stå ude i solen om dagen. Planterne tages ind om aftenen/natten.

Plantekasser til terrassen.

Plantekasser til terrassen får monteret pinde til plastik.

Såning af frø samt nummerering af bakker:

Klargøring af bakker m. så og priklemuld.

Min kæreste sætter jeg til at stå model her, da hun har brug for at teste hvor bestandig hendes nye neglelak er, og fordi hun på forhånd indikerede at hun ikke ville røre ved mulden da det er "ulækkert" og fyldt med rådne ting og ekskrementer, som hun udtrykte sig.

Maria sår frø.

Spire-bakker er nummereret, ligesom frøposerne, for bedre overblik.

Spire-bakker i hjemmelavede kasser, klar til montering af plast for drivhuseffekt.

Spøg til side, vi nummerer poserne med frø og bakkerne så vi ved hvilken plante der er i den respektive bakke. Nogle arter som ærter og bønner lader vi stå i vand natten over inden vi sætter dem i mulden. Det hele vandes jævnligt og fotodokumenteres med dages mellemrum for at se udviklingen af planten mens den spirer.

Fremskridt d. 4.4.16

Fremskridt d. 6.6.16

Som et ekstra eksperiment laver vi en avokadosten på tandstikker som vi sætter i et glas vand. Vi har læst at der ikke vil ske noget bemærkelsesværdigt de første 3 uger, men vi håber på at den vil slå rod og skyde.

Avokadosten på tandstik.

Høsten:

Her klipper min bonusdatter karse til hendes æggemad. Karsen er den hurtigstvoksende plante i vores samling, men der er andre godt på vej.

Gry klipper karse.

Gry's høst til æggemaden.